“Tech-Industrien har Hacket vores Krybdyrhjerne – Er Børns Mistrivsel Prisen?”

Mobning, slutshaming og chikane spiller en stadigt større rolle i vores børn og unges digitale dagligdag, og det er fristende at placere hele ansvaret for den stigende mistrivsel på de store Tech-giganter. Det er ikke uden grund, at de ofte bliver udpeget som syndebuk. De sociale medier og digitale platforme er designet til at fastholde vores opmærksomhed og trække os ind i en distanceret verden af uendelige notifikationer, likes og sammenligninger der aldrig stopper!

Men at give Tech-industriens platforme hele skylden løser ikke problemet!

For ansvaret ligger ikke kun udenfor os selv; en væsentlig del af problemet findes i vores egen psyke – specifikt i vores urgamle krybdyrhjerne. Vi står over for et mere nuanceret samfundsproblem, der kræver en dybere forståelse af, hvordan vi som mennesker håndterer de mange stimuli, der har Hacket vores Krybdyrhjerne der er kilden bag vores følelser og adfærd på godt og i særlig grad ondt.

Tech-industrien har med præcision knækket koden til vores krybdyrhjerne!

Med stor succes har Tech-industrien kombineret adfærdspsykologi og teknologi for at skabe produkter, der rammer direkte ind i vores sanser og følelser. Med præcision har de knækket koden til at tiltrække og fastholde vores opmærksomhed på en måde, som aldrig før er set.

Det fungerer godt, når vi forstår at bruge teknologien med omtanke og bevidsthed. Men når det ikke lykkes, og især når børn og unge ikke er klædt på til at håndtere mobning, slutshaming og chikane som er flyttet ind på Tech-industriens digitale platforme, opstår der alvorlige problemer.

Det er ikke længere blot en hypotese!

Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser, at 41,7% af de unge i alderen 16-24 år rapporterer høje stressniveauer. Dette er en markant stigning på 17,5% siden 2013. Vidensråd for Forebyggelse dokumenterer samtidig, at antallet af børn og unge med psykiske lidelser er steget betydeligt gennem de seneste årtier. Denne udvikling er ikke blot alarmerende – den er uacceptabel i et land, hvor befolkningstallet falder, og vi har behov for en sund og velfungerende ungdom til at sikre og understøtte fremtidens velfærdssamfund.

Hvis vi ikke formår at vende denne negative udvikling, svigter vi ikke blot de børn og unge, der allerede kæmper med stress og mistrivsel med høj risiko at udvikle psykiske lidelser, men også de kommende generationer, der risikerer at blive fanget i den samme spiral af overbelastning og følelsesmæssig ubalance.

Men som forældre har vi kollektivt svigtet for vi har endnu ikke formået at forstå følelsernes dybere formål – eller at lære vores børn og unge, hvordan de kan beskytte sig selv med bevidsthed mod de negative følelsesmæssige konsekvenser af konstant digital stimuli.

Skal vi acceptere, at stress og mistrivsel er en uundgåelig del af vores samtid?

Svaret er nej. Vi må som forældre og samfund tage vores følelser alvorligt og forstå dem som en nøgle til at bryde den onde cirkel af mistrivsel, stress og psykiske lidelser, som har taget grebet om mange af vores børn og unge.

Når vi diskuterer forebyggelse af mistrivsel og stress, udvikler den offentlige debat sig alt for ofte til en retorisk kamp om skyld og regulering. Fokus lander typisk på eksterne faktorer som Tech-industrien, som bliver gjort til syndebukken. Tilgangen overser dog det vigtigste: vores børn og unges mentale trivsel. Debatten bør handle om, hvordan vi i fællesskab skaber forebyggende løsninger, der tager hånd om både det ydre og indre pres på vores børn og unge i en global digitaliseret verden.

Krybdyrhjernen er en forældet klods om benet?

Det er der nok mange der vil mene! Men det ændrer ikke på at krybdyrhjernen er en vigtig del af vores hjerne, som har eksisteret i millioner af år. Den er skabt til at sikre vores overlevelse i en kynisk og brutal urtid med få stimuli og få krav. Men i dag, i en verden fyldt med konstante indtryk og krav – både fra den fysiske verden og fra de sociale medier – er krybdyrhjernen kommet under et massivt angreb.

De sociale medier bombarderer os med billeder af død og ødelæggelse men omvendt også det “perfekte liv,” hvilket for mange børn og unge skaber et indre hav af ”følelsesmæssigt” kaos. Følelsen af ikke at være god nok og følelsen af utilstrækkelighed forstærker i stigende grad frygten for at blive ekskluderet fra samfundsfællesskabet.

Når krybdyrhjernen konstant er på vagt over for sådanne konstante subtile trusler, ender vi i en tilstand af kronisk stress som over tid gør flere af os alvorligt syge. Vores krybdyrhjerne reagerer, som om vi står over for livsfarlige trusler, selv når faren ikke er reel. Det resulterer i en overreaktion af vores naturlige stressrespons ”kamp/flugt”, hvor vi mister evnen til at reflektere og udvise empati – livsvigtige egenskaber for at kunne fungere trygt i sociale og arbejdsmæssige sammenhænge.

Kollektivt har vi glemt at Følelserne er vores stærkeste ressource!

Men desværre bliver de livsvigtige følelsesmæssige impulser ofte for overvældende og derfor misforstået eller undertrykt. Mange børn og unge tyr i stedet til usunde strategier, såsom misbrug af stimulanser, overdreven brug af sociale medier eller lægeordineret medicin, for at dulme deres følelser, i stedet for at lære at forstå og håndtere dem. Løsningen er ikke at ignorere eller undertrykke vores følelser, men at udvikle evnen til at håndtere impulserne på en mere konstruktiv måde. Det kræver en bevidst optræning af vores følelsesmæssig intelligens – en færdighed, vi kan lære i et mesterlæreforløb, hvor praktisk erfaring og selvindsigt spiller en central nøglerolle.

Den forebyggende løsning ligger i forståelsen af krybdyrhjernen!

For at bryde den onde cirkel af mistrivsel og stress i vores samfund, må vi forstå krybdyrhjernen og dens behov. Krybdyrhjernen er den ældste del af vores hjerne og styrer vores overlevelsesmekanismer. Den kræver tryghed, ro og restitution – noget, der i stigende grad mangler i vores digitaliserede verden, der aldrig sover.

Samfundets forældre har et ansvar for at lære deres børn og unge, hvordan de skaber indre tryghed og balance!

Det kræver indsigt i, hvordan vores bevidsthed fungerer, formet af både biologisk og social arv. Når vi forstår denne arv og lærer at arbejde med vores følelser med empati og bevidsthed, kan vi undgå, at følelserne bliver vores usynlige modstandere, og i stedet bruge dem som en kraftfuld ressource i en moderne verden præget af konstant digital påvirkning.

Jeg opfordrer derfor politikere, lærere og pædagoger til aktivt at integrere undervisning i følelsesmæssig intelligens i skoler og uddannelsesinstitutioner. Det kunne gøres gennem mesterlæreforløb og daglig undervisning, hvor forældre, børn og unge lærer at forstå og regulere deres følelser.

Uden denne viden og oplæring vil vores børn og unge tabe kampen til mistrivsel og stress og fortsætte med at være fanget i en ond digital spiral af overbelastning.

Dette er en kamp, vi ikke har råd til at tabe.

Copyright Mads Sebbelov
Maskiningeniør, Master Coach & Psykoterapeut med speciale i følelsesmæssig intelligens & Hovedbestyrelsesmedlem Moderaterne