Kære Chef
“Jeg har behov for en snak, for jeg trives ikke som situationenen er lige nu!
Det er en svær situation for mig, fordi jeg er bange for din reaktion og de konsekvenser, der følger med. Men jeg har besluttet mig for at sige det alligevel, for jeg trives ikke, som situationen er lige nu!”
Sådan lød det, da den 41årig mand IT Konsulent og Familiefar endelig fik modet til at tage den simpel men afgørende snak med sin chef.
Forinden havde ledelsen udført store omstruktureringer, der bl.a. indebar fyringer og frasalg af hans arbejdsområde. Han følte sig først heldig, fordi han beholdt sit job, som han i mange år havde været glad for og blot blev flyttet til en ny plads med nye arbejdsopgaver og nye kolleger.
Men forandringen påvirkede ham mere og mere – og de sidste 6 måneder havde været et sandt helvede for ham.
Han var demotiveret, sov dårligt om natten og havde i det hele taget mange bekymrende tanker.
Han var begyndt at vrisse af sin kone og børn og overvejede til sidst at tage det store skridt og sige sit job op.
Men ved et tilfælde havde han set et opslag fra mig, der ramte ham helt præcist, så han tænkte. ”Mads er jeg nødt til lige at snakke med”.
I stedet for at sige sit gode job op, tog han et andet enkelt – men meget bedre skridt:
Han søgte hjælp hos mig og startede i et medarbejderudviklingsforløb.
I forløbet hjalp jeg ham med at afdække årsagerne til, at han havde det skidt på arbejdet.
Han fandt ud af, at det slet ikke var omstruktureringen og de nye arbejdsopgaver, der var årsagen – men at han i virkeligheden havde svært ved at sige fra overfor den kollega, han nu var placeret ved siden af.
En ældre kollega forpestede arbejdsklimaet med sarkasme og kritiske kommentarer i forhold til måden, han udførte sine arbejdsopgaver på – også eller især når han fik nogle nye kundeaftaler hjem!
Han havde flere gange forsøgt at sige fra over for kollegaen, men det havde blot ført til konflikter og endnu flere dagligdags magtkampe. Til sidst kunne han mærke, at han blev mere tilbageholdende og ufri og dermed også dårlig til at få udført det arbejde, han i mange år har været rigtig god til.
Det kan lyde simpelt – men samtalerne og inspirationen han fik hos mig betød, at han ganske enkelt fandt frem til årsagen og endnu vigtigere fandt modet til at gå til sin chef og bede om at blive flyttet ned til den tomme plads ved siden af en kollega, han havde samarbejdet med i årevis uden problemer.
I dag har han det meget bedre – med hjælp og inspiration fra mig har han fået arbejdsglæden og motivationen tilbage – og endda uden, at han behøvede at sige sit gode job op eller en sygemelding med stress!
Optræning af vores emotionelle intelligens er en god investering, hvis vi vil styrke det personlige lederskab. F. eks selvværdet, selvaccepten, selvforståelsen, empatien, vores evne til at formidle trygt og forståeligt, håndtere og forebygge stress, få værktøjerne til at håndtere sorg eller skabe mental trivsel til gavn for dem, vi har ansvaret overfor og ikke mindst os selv.