Erhvervsfagligt CV
Som maskiningeniør har jeg arbejdet i rollen som projektleder & Lean koordinator i over 15år indenfor flg. områder:
- 2018-19 Cowi Projektleder i fjernvarme afdelingen
- 2017-18 MS Consult Rådgivende ingeniør i fjernvarme og dampkonvertering
- 2010-16 HOFOR Projektleder og Specialist i fjernvarme og dampkonvertering
- 2008-09 Bestyrelsesmedlem Baltic Packaging A/S
- 2005-09 Haldor Topsøe A/S Projektleder i Raffinaderi gruppen
Tillidshverv
- 2023 – Formand Forside (vilslevgruppen.dk)
- 2023 – Hovedbestyrelsesmedlem i Moderaterne
- 2023 – Formand IDA Lederforum København
- 2018-2023 – Næstformand IDA Lederforum København
Mine kompetencer & erfaringer er uddybet på min – LinkedIn profi
Jeg har en bred erhvervserfaring hvor jeg oprindeligt er uddannet maskiningeniør med over 15års international projektledererfaring.
Livsfaringer der har dannet mig
- 2020 Josephines død(min datter) i april blot 15år gammel ubetinget den største livskrise, jeg har erfaret. At se min datter forsvinde for øjnene af mig, hendes bror og mor på 1 måned. Imens hun med kærlig og faglig opbakning tappert og smukt kæmpede med næb og klør for sit liv efter et tragisk hjertesvigt. Men til sidst stod det klart, at Josephines hjerne var for skadet til det ville være værdigt for hende at modtage et nyt hjerte som den eneste mulighed for hendes overlevelse. Et hjertesvigt forårsaget af en simpel halsbetændelse der blev til bylder i hendes hjerte og ødelagde det. Kærlighedens og sorgens energi har jeg valgt at omsætte i mit arbejde for at inspirere flere til at tale om og tage stilling til organdonation så Josephines smukke kamp for livet ikke har været forgæves. Men også ved at stille 2 borgerforslag for at få debatten om ændring af lovgivning for organdonation på den politiske agenda, hvilket er lykkes mig i andet forsøg med bred folkelig opbakning på over 55.800 støtter. Min personlige erfaringer og sorghåndtering, har jeg beskrevet på linket her “Sorghåndtering”. Min datters tragiske historie og død er offentligt kendt samt et livsvilkår, jeg har accepteret og lært at leve med i dag men aldrig glemmer jeg Josephine.
- 2013-19 Personlig udviklingsforløb samt uddannelse til eksamineret Master Coach & Psykoterapeut. Frygten for at miste samværet med mine børn pga. retssagen med min ex partner blev så stor, at den åbnede mine øjne overfor min egen magtesløshed og utilstrækkelighed i min rolle som far. Konkret kom det til udtryk i min manglende evne til at møde min børn i deres følelser men samtidigt også overfor mig selv. En genkendelig og smertelige skæbne fra min egen opvækst var jeg i gang med at påfører mine børn. Da det gik op for mig, valgte jeg at investere i mig selv for at udvikle mig til at blive en bedre far. Drivkraften bag min vedholdende og personlige udviklingsrejse på over 6år på psykoterapeut skolen.
- 2012-16 Arvestrid efter langvarig sygdom med alzheimers døde min farmor i april 2012. Min farmor efterlod sig 2 livsarvinger hendes respektive 2 børn. Min far valgte at dele sin arv med mig blandt andre i min familie via et arveafkald. Jeg blev vidne til en familiærarvestrid imellem min far og min faster, der blev til mere end 6års juridisk tovtrækkeri før arvesagen og boet efter min farmor juridisk blev lukket. Men desværre aldrig menneskeligt for min far som døde efter kort tids sygdom i en alder af blot 76år i sommeren 2022.
- 2012 Skilsmisse efter 14års samliv en personlig svær livskrise. Men mere smerteligt for mig som far, var det at se mine 2 børn på 12 og 7år gennemgå skilsmissen. Selvom delingen af forældreskabet blev til en fornuftig 7/7 ordning aftalt i statsforvaltningen. Så følte jeg mig utilstrækkelig som far, da det ikke blev til en lige så fornuftig deling af vores børns bopælsadresser. Der blev anlagt sag imod mit ønske og spørgsmålet blev til en juridisk tvist i byretten og landsretten, hvor jeg ikke fik medhold og tabte.
- 1998 Sergent i Livgarden på vej hjem fra Mot/Panserværns sidste øvelse i Oksbøl kørte min kører og hans vognkommandør galt i delingens lastbil med alt delingens materiel på motorvejen ved Solrød. Begge blev alvorligt kvæstet og blev overført til Rigshospitalet hvor den ene af de 2 blev langvarigt indlagt pga. alvorlige kvæstelser i bækkenet. Jeg fik ansvaret for at krisehåndtere situationen overfor resten af delings garderer, da vi ankom på garderkasernen i Høvelte.
- 1997 Rekrut i Livgarden d. 17. februar 1997 en tidlig morgen var jeg på REX-tur som rekrut i stabskompagniet fra den kongelige livgarden. Hvor en søster deling fra 1. Livgarden bataljon blev påkørt under deres ud march med fatale konsekvenser til følge. Ud af 39 mand døde 2 mand som følge af deres kvæstelser kort tid efter de blev påkørt og 18 andre blev alvorligt kvæstet. En tragisk og ulykkelig oplevelse vi som rekrutter blev orienteret om af feltpræsten i en lade kort tid efter vi selv havde gennemført vores udmarch i selv sammen område. Vi fik muligheden for at aflyse vores REX tur samt at ringe til vores pårørende for at sige at vi var ok. Vi valgte alle at gennemføre REX turen og havde 1 minuts stilhed i respekten for vores døde garderer.
Modgang, forandringer og livskrise har jeg flere personlige erfaringer i, seneste da jeg som far måtte håndtere livets mest brutale sanseindtryk og smertefulde følelser, da min datter Josephine i en alder af blot 15år døde på ventelisten til et nyt hjerte i april 2020, et vilkår jeg har lært at leve med.
Er fundamentet i mit arbejde, giver viden om udvikling af menneskets følelsesliv
Biopsykologien...
Biopsykologien har det formål, at give os viden om udviklingen af menneskets følelsesliv, dels som en biologisk arv, og dels som en social arv. Den sociale (psykologiske) bygger på den biologiske (fysiologiske), og vi er helt og ubetinget afhængige af den urgamle arv.
Biopsykologi blotlægger ubevidste typer af adfærd, eller undladelse af adfærd, som bl.a. er den dybere årsag til at vores bedste intentioner og ønsker, ikke kan blive virkeliggjort. Urgammel adfærdsbiologi forhindrer os i at få vores ønsker opfyldt.
Forståelsen af, at vi er født med en urgammel biologisk arv inderst inde i vores hjerne, der ofte slet ikke passer til det moderne samfund vi lever i, men i stedet er beregnet til at overleve i en barsk natur for tusinder af år siden, er et af flere væsentlige elementer.
En del af de følelser, mennesker kan have svært ved at tackle, stammer reelt fra drifterne i den biologiske arv, og skyldes ofte IKKE en dårlig social arv!
Kilde: Biopsykologisk Institut.
Den adfærdsbiologiske analyse
- Den Biopsykologisk analyse vil anvise den adfærd, der opfylder klientens ønske om en løsning eller en forandring. Det effektive ved analyse af drifterne og deres samspil med forholdene i en given situation er, at den anvendelige adfærd, som kan gavne processen, fremstår klart. Den relevante adfærd, der kan give personen en udvikling, og kan tillægge læring af både forandrede følelser og selvforståelse.
- Med anvendelse af biopsykologisk psykoanalyse kan mennesket fremover:
– neutralisere uhensigtsmæssig urbiologisk adfærd
– skabe en formålstjenlig social arv hos vores børn
– senere i livet kompensere for en uhensigtsmæssig social arv
Kilde: Biopsykologisk Institut
Det er min personlige livserfaring, at støtte via den biopsykologisk analyse, gør det muligt at omsætte dårlig følelser til gode følelser på kort tid gennem udvikling af relevant adfærd på netop de mest ubehagelige og dårlige følelser vi som mennesker helt naturligt kan komme i kontakt med pga. livets uforudsigelige og til tider tragiske livsforandringer.
Jeg har brugt den biopsykologisk analyse, på egen krop og psyke til at forstå og omsætte de sværeste følelser, til meningsfulde og nytte fulde handlinger overfor mig selv og mine omgivelser efter jeg på tragisk vis mistede min datter på 15år i april 2020 efter hun havde kæmpet for livet 1. måned baseret på et tragisk hjertesvigt hun desværre ikke overlevede.
Teknikker
Læs mere om teknikkerne på linket her og kortfattet oplistet her:
7 samtaleteknikker:
Dialog, analytisk, kognitiv coaching og terapi, anerkendende, dybdepsykologisk, fokusering og klinisk.
5 psykodynamiske:
Gestalt, oplevelsesorienteret, psykospil, mindfulness og metakognitiv terapi.
2 kropsdynamiske teknikker:
Bioenergetik og åndedrætsterapi
De 7 medfødte drifter
Mennesket har nedarvede drifter, der kan skabe dårlig adfærd og dårlige følelser, som vi ikke anerkender i et moderne samfund – men værst – som vi fornægter, at alle mennesker rummer. Vores børn fødes med dem.
- Forplantning (Freud)
- Aggression (Freud)
- Frygt (Jung)
- Territorie (Maslow)
- Ritual (Socialpsykologien)
- Rangorden (Socialpsykologien)
- Omsorg (Jung)
*Drifterne inkorporerer både psykoanalysens, behaviorismens og socialpsykologiens teorier
Følelsernes formål i de 7 drifter er at sætte gang i adfærd, der oprindeligt hjalp urmennesket til at overleve i en stupid og grum urtid!
Forståelsen og oplæring i vores 7 medfødte urdrifter gør det muligt at bygge en intelligent etisk bro mellem den biologiske arv og vores sociale arv i vores hjerner.
Kilde: Biopsykologisk Institut.
Den Biopsykologiske analyse gør denne intelligente brobygning og forståelse mulig, vi kan reelt set gøres os fri af historien og selv forme vores personlighed som vi ønsker den skal være, hvis vi vælger at investere tiden i os selv og vælger den nødvendige professionelle støtte og inspiration til.
Menneskets komplekse følelsesliv
I dag ved de fleste, at mennesket både har en biologisk- og en social arv. Vi fødes med en biologisk arv, hvor naturen har ”bestemt”, hvordan den skal være. Vi vokser op og får en social arv, hvor forældre og andre har ”bestemt”, hvordan den skal være. Vi får alle en biologisk og en social arv, vi ikke selv har bestemt, og dermed en personlighed vi ikke har haft den mindste smule indflydelse på at vælge. Det lever vi så resten af vores liv efter. Men sådan behøver det ikke længere at være!
Kilde: Biopsykologisk Institut.
Etik
Jeg har og følger disse etiske regler i mit arbejde:
- § 1. Jeg støtter en klients mål og eget ønske om udvikling og psykisk sundhed, og respekten for klienten går forud for egne interesser.
- § 2. Jeg har tavshedspligt om alle forhold vedrørende klienten, herunder om der foreligger et klientforhold med mindre andet er aftalt.
- § 3. Jeg indhenter eller udleverer ikke oplysninger om en klient uden dennes samtykke.
- § 4. Al journalføring m.v. sker med klientens samtykke, og jeg opbevarer dette så tavshedspligten sikres.
- § 5. Jeg sikre tavshedspligt om klienten, i grupper som under supervision.
- § 6. Jeg er ikke undergivet tavshedspligt, hvis det kan være til skade eller til fare for parterne/andre.
- § 7. Jeg udnytter ikke min funktion, hverken til fordel for mig selv, eller på måder der kan være til skade for klienten.
- § 8. Jeg har ikke en intim privat relation til en klient. Ligeledes bør forretningsmæssig omgang undgås, så et neutralt professionelt udviklingsarbejde kan bevares intakt.
- § 9. Jeg har ansvaret for, at en igangværende proces altid afsluttes på en faglig forsvarlig måde. Evt. ved henvisning til anden relevant form for proces eller en anden coach/psykoterapeut.
- § 10. Jeg henviser klienten til anden hvis en relevant professionel kontaktform ophører, eller hvis jeg ikke længere er kompetencerne til at arbejde med de mål, problemer, udviklingsområder eller opgaver klienten har som sit ønske.
- § 11. Jeg arbejder alene med psykisk sundhed på områder inden for personlig udvikling, der giver raske mennesker en øget livskvalitet. Et kriterium er, at klienten besidder fuld realitetsopfattelse. Jeg har ingen kompetencer inden for at arbejde med psykiske sygdomme på institutioner og hospitaler, eller på andre områder, hvor der kan henvises til gennem egen læge til enten en offentligt betalt psykiater, eller til de definerede områder hvor der gives tilskud til en psykolog. Metoder som astrologi, håndlæsning, clairvoyance, healing m.v. anser jeg for ikke-videnskabelige og uanvendelige. Jeg arbejder ikke med/tager ikke stilling til religion og andre holdninger, der er baseret på tro.
- § 12. Jeg har et ansvar for at vedligeholde og udvikle mit eget faglige niveau ved at tage supervision, efteruddannelse og fortsætte med en relevant personlig udvikling.
- § 13. Får jeg personlige problemer, søger jeg i samråd med en uddannet supervisor, at få vurderet min egen faglig habilitet. Jeg har ingen former for misbrug, herunder rygning, som jeg finder etisk set ikke kvalificeret mig til at udføre praksisarbejde, da sundhedsskadelig adfærd står i skarp modsætning til psykisk sundhed.
- § 14. Jeg har et regelret forhold til såvel myndigheder som kolleger.