Psykologisk tryghed…
er at udvikle vores selvaccept.
SELVACCEPT kort beskrevet...
- at kunne sige hvad man mener, uden at være bange for hvad andre tænker
- at være så tryg ved sig selv, at man kan være fuldstændig autentisk i samværet med sin partner, familie, kolleger, venner og nye bekendtskaber – man tør vise verden, hvem man er
- at ens identitet er klar og den personlige integritet rodfæstet
- at være i stand til at formidle sin personlighed
- at man kan lide sig selv og sine egenskaber
- at være frigjort fra at bruge mental energi på hele tiden (ubevidst) at vurdere hvad andre tænker, føler, hvad andre synes om ens person, og hvordan andre måtte reagere på det man siger
- at kunne agere spontant og indre styret, frem for at tilpasse sig tilfældige ydre påvirkninger og forestillingen om, hvad andre tænker
- at være frigjort fra stupide og unødvendige dårlige følelser – man kender ikke til at “dumme sig” og føler sig aldrig genert, flov, pinlig, forkert eller utryg i sociale sammenhænge
SELVACCEPT forhindres når...
- vi undlader at sige hvad vi mener fordi vi frygter hvad andre tænker om os
- vi er utrygge i os selv og derfor ikke har modet til at være oprigtige i samværet med vores partner, familie, venner, kollegaer, chefen og nye bekendtskaber vi har hemmeligheder for at undgå at vise hvem vi reelt set er, frygten for at blive afvist, udstødt eller forladt
- vores identitet er uklar og den personlige integritet skrøbelig
- vi ikke er i stand til at formidle vores personlighed
- vi ikke kan lide os selv og det vi kan
- vi er fastlåst i at bruge mental energi på hele tiden at vurdere hvad andre tænker, føler, hvad andre syntes om ens person og hvordan andre reagere på det vi siger
- vi ikke kan handle spontant og indre styret men vi alene tilpasser os tilfældige ydre påvirkninger og forestillinger om hvad andre tænker om os
- vi er fastlåst i stupide og unødvendige dårlige følelser såsom at være bange for at dumme sig, at føle sig genert, flov, pinlig, forkert og utryg i sociale sammenhæng
Udvikling af selvaccept…
…psykisk nærvær, autenticitet og oprigtige venner…
- Når jeg bryder modstanden[i] og fortæller andre(uden hemmeligheder) hvordan jeg har det, hvad jeg egentligt føler og mener er jeg autentisk. Når jeg er autentisk, er jeg “den jeg er” – jeg er mig. Det gør andre i stand til at forholde sig til hvem jeg er, det jeg siger, føler og mener – det kan øge graden af forståelse og psykisk nærvær i mit liv fordi jeg kan være mig selv, som jeg er, når jeg er sammen med andre. Før jeg kan være bevidst autentisk, og kan formidle hvad jeg føler og mener, må jeg i grundlæggende acceptere mig selv og udvikle min selvaccept. Det vil gøre mig i stand til at mestre ordet frit til at skabe indsigt og forståelse på en både respektfuld og empatisk måde overfor mig selv og De i mine omgivelser jeg ønsker at opbygget psykisk nærvær eller et oprigtigt venskab med.
…og jeg udvikler Emotionel intelligens [i]:
Ved først at kunne tolke(forstå) mine følelsers budskab til mig, og dernæst lære at vælge en relevant voksen adfærd på følelserne f. eks:
- Føler jeg ensomhed, og lærer jeg at forstå og acceptere følelsen vil jeg erkende, at følelsen af “ensomhed” tilskynder mig til at opsøge fællesskaber og være sammen med andre mennesker, hvor jeg føler mig forstået(tryg og accepteret), god nok eller anerkendt for den jeg er (selvom frygten for at blive afvist kan skabe modstand på det)
- Sætter jeg adfærd på følelsen og opsøger fællesskaber, kan det lede til en følelse af glæde og tilfredshed, på trods af, at jeg må bryde den emotionelle modstand, dvs. ubehaget jeg kommer i kontakt med ved at opsøge et givent fællesskab og gøre noget andet end det jeg plejer. Gevinsten kan være forøget mod, selvtillid og stolthed og ikke mindst glæde.
- Selvaccept betyder at jeg kan elske mig selv også mine skyggesider(jeg er min egen bedste ven og i stand til at møde mig selv med forståelse, tolerance, ydmyghed dvs. selvomsorg).
[i] Modstand:
En medfødt genial evne der sikrer os mod at gentage dårlige erfaringer “modvilje”
- Evnen til at skelne nutidige oplevelser fra historien
- Evnen til at stoppe uhensigtsmæssige overlevelsesstrategier og selv vælge en relevant adfærd passende til situationen.
Dis-accept uddybet...
Dis-accept af os selv:
- Accepterer vi ikke vores følelser og accepterer vi ikke os selv, kan vi komme til at hænge fast i at føle os forkerte, misforstået, dumme, flove, pinlige og uelskværdige… vi kan tage afstand til os selv og vores omgivelser ”dis-accept”.
- Konsekvensen vi kan blive hårde, fordømmende, intolerante, vi kan ikke lide os selv, blive selvkritiske og blive vores egen værste fjende i både ord, tanke og i handling(kan afspejle den adfærd vi har været udsat for). Det bremser vores evne til at acceptere os selv samt vores evne til at gøres os selv rolige, tilfredse, trygge og glade.
- Vi kan udvikle angst, miste evnen til at respektere os selv med lavt selvværd til følge.
- Vi kan miste troen på os selv samt troen på vores evner og kompetencer kan helt forsvinde og vi kan udvikle mistillid overfor os selv.
Dis-accept opstår :
Når vi ikke accepterer(forstår) følelserne vi har – det kan f. eks være vrede eller had til min mor og far, som kommer helt fra mine tidlige leveår, hvor jeg som barn oplevede at mine forældre har afvist mig, fået mig til at føle mig forkert, misforstået, dum eller har svigtet mig på andre emotionelle områder igennem deres adfærd overfor mig.
Kan jeg ikke forstå eller acceptere følelserne jeg oplever i min krop, vil jeg have svært ved at være med dem. Det kan føre til et stærkt indre ubehag at jeg bliver bange og utryg resultatet bliver at uhensigtsmæssige overlevelsesstrategier[ii] kan tage ubevidst over, for at komme væk fra det indre emotionelle ubehag jeg oplever i kroppen.
Bemærk: Fortrængt emotionel energi kan gøre os syge eller kan sætte gang i brug af energi ”Rastløshed, kedsomhed eller utålmodighed.
Har jeg ikke et emotionelt udviklet sprog, kan det være svært at forstå mig selv og derved opbygge selvaccepten. Det vil gøre det svært for mig at formidle til andre hvordan jeg har det og gøre mig ensom, når jeg ikke er stand til at skabe forståelse og tryghed med dem jeg ønsker nærhed og kærlighed sammen med.
Jeg kan blive uoprigtig omkring mine følelser(u-autentisk), jeg kan udvikle dis-accept af mig selv (selvhad, føle mig forkert), jeg kan opbygge en følelse af indre utilfredshed, ensomhed og måske ind- eller udadvendt vrede, irritation og frustration, fordi jeg ikke kan acceptere(forstår) mig selv eller forstår følelsernes budskab.
Jeg kan ubevidst undlade at sætte en relevant voksen adfærd på følelserne fordi jeg ikke har lært andet eller fordi jeg ikke har optrænet indflydelsen til at stoppe irrelevant barnlig adfærd, f. eks i form af forskellige overlevelsesstrategier[ii] (tale intolerant, fordømme, kritisere, nedladende til mig selv eller til mine omgivelser, straffe mig selv fysisk eller psykisk).
Evnen til at skelne nutidige oplevelser fra historien
Evnen til at stoppe uhensigtsmæssige overlevelsesstrategier og selv vælge en relevant adfærd passende til situationen.
[ii] Overlevelsesstrategi:
En måde vi som børn eller voksen lære at handle på, så vi undgår at komme i følelser vi ikke er i stand til at håndtere (har lært) handle på med en relevant voksen adfærd.
Selvaccept uddybet...
Selvaccept:
- Selvaccept betyder at acceptere “den jeg er” – inkl. min skyggesider og uanset hvad jeg har gjort af fejl, hvad jeg har sagt eller hvad jeg føler. Jeg “er” mine følelser , vi er vores følelser og den adfærd vi har lært at have på vores følelser.
- Selvaccept betyder at acceptere det jeg føler, at jeg accepterer mine følelser, uanset om følelserne er gode, dårlige eller smertelige. Når jeg accepterer mine følelser, bliver jeg i stand til at forstå følelsernes budskab til mig, jeg bliver i stand til at forholde mig til mig selv.
- Selvaccept betyder, at jeg accepterer, at alle følelser er gode, også de dårlige eller mest smertefulde, fordi de har et budskab til mig, som jeg kan lære at forstå og lære at vælge min adfærd ud fra.
Jeg udvikler selvaccept og Emotionel intelligens [i]:
ved først at kunne tolke(forstå) mine følelsers budskab til mig, og dernæst lære at vælge en relevant voksen adfærd på følelserne f. eks:
- Føler jeg ensomhed, og lærer jeg at forstå og acceptere følelsen vil jeg erkende, at følelsen af “ensomhed” tilskynder mig til at opsøge fællesskaber og være sammen med andre mennesker, hvor jeg føler mig forstået(tryg og accepteret), god nok eller anerkendt for den jeg er (selvom frygten for at blive afvist kan skabe modstand på det)
- Sætter jeg adfærd på følelsen og opsøger fællesskaber, kan det lede til en følelse af glæde og tilfredshed, på trods af, at jeg må bryde den emotionelle modstand, dvs. ubehaget jeg kommer i kontakt med ved at opsøge et givent fællesskab og gøre noget andet end det jeg plejer. Gevinsten kan være forøget mod, selvtillid og stolthed og ikke mindst glæde.
- Selvaccept betyder at jeg kan elske mig selv også mine skyggesider(jeg er min egen bedste ven og i stand til at møde mig selv med forståelse, tolerance, ydmyghed dvs. selvomsorg).
Kærligheden dvs. tolerancen og selvomsorgen til mig selv, gør at jeg tror på andre, kan elske mig, uanset hvordan jeg ser ud og hvad jeg har sagt.
Det er nødvendigt i mit voksenliv at kunne forholde mig ansvarligt og voksent til min adfærd og følelserne af “utilfreds, afvist, udstødt, forladt, svigtet…”, og den underliggende frygt jeg bærer for at mennesker også i mit voksenliv kan få mig til at føle disse ubehagelige men ufarlige følelser.
Fordi jeg har den grundlæggende barnlige frygt, der har udviklet sig til angst siddende i kroppen fra min barndoms dårlige erfaringer, derfor må jeg lære at acceptere følelserne og udvikle nye adfærdsmønstre på følelserne, ved at lære min historie at kende for at gøre mig fri af historien.
Det er mit eget ansvar som voksen at håndtere følelserne og adfærden som følelserne kan i gang sætte. Derfor må jeg lære at selviagttage på mig selv, for kunne stoppe uhensigtsmæssig adfærd, der forringer min livskvalitet og påfører mig eller min omgivelser emotionel smerte, tab af tryghed, nærhed og kærlighed.
Selvaccept er vejen til næstekærlighed:
- Når vi udvikler selvaccept indadtil, udvikler vi samtidigt også vores tolerance udadtil “Næstekærlighed”. Dette gør os i stand til at lytte og have åbne dialoger med andre mennesker.
- Vi udvikler vores bevidsthed om, at “det vi selv forestiller os andre tænker om os, er et spejl af vores egen historie og frygt (angst)”.
- Det vi forestiller os andre tænker om os kommer inde fra os selv, og er vores egne projektioner[iii] på andre, der bygger på egne følelser og erfaringer.
- Når vi har udviklet “ubetinget selvaccept” accepterer vi os selv uanset hvad andre tænker om os, fordi vi accepterer “den som vi er” og fordi vi er bevidste, om det som andre tænker om os ofte er projektioner, der kommer inde fra dem selv og deres indre følelsesliv og erfaringer.
- Selvaccept er også at acceptere at kun jeg kan føle hvad jeg føler, og at jeg ikke kan føle hvad andre føler.
- Evnen til at skelne nutidige oplevelser fra historien
- Evnen til at stoppe uhensigtsmæssige overlevelsesstrategier og selv vælge en relevant adfærd passende til situationen.
[ii] Overlevelsesstrategi:
- En måde vi som børn eller voksen lære at handle på, så vi undgår at komme i følelser vi ikke er i stand til at håndtere (har lært) handle på med en relevant voksen adfærd.
[iii]Projektioner:
- Er en forsvarsmekanisme [overlevelsesstrategi]vi alle har, træder i kraft når vi kommer i følelser og tanker vi ikke er i stand til at være med eller er i stand til påtages os ansvaret for.
- Projektionen sker når konkret, når vi tillægger vores følelser og tanker på vores omgivelser.
Optræning af vores emotionelle intelligens er en god investering, hvis vi vil styrke det personlige lederskab. F. eks vores evne til at formidle trygt og forståeligt, forebygge stress, selvværdet, selvaccepten, selvtilliden, selvforståelsen(empatien) eller få værktøjerne til at håndtere sorg eller skabe mental trivsel til gavn for dem, vi har ansvaret overfor og ikke mindst os selv.