• vi undlader at sige hvad vi mener fordi vi frygter hvad andre tænker om os
• vi er utrygge i os selv og derfor ikke har modet til at være oprigtige i samværet med vores partner, familie, venner, kollegaer, chefen og nye bekendtskaber vi har hemmeligheder for at undgå at vise hvem vi reelt set er, frygten for at blive afvist, udstødt eller forladt
• vores identitet er uklar og den personlige integritet skrøbelig
• vi ikke er i stand til at formidle vores personlighed
• vi ikke kan lide os selv og det vi kan
• vi er fastlåst i at bruge mental energi på hele tiden at vurdere hvad andre tænker, føler, hvad andre syntes om ens person og hvordan andre reagere på det vi siger
• vi ikke kan handle spontant og indre styret men vi alene tilpasser os tilfældige ydre påvirkninger og forestillinger om hvad andre tænker om os
• vi er fastlåst i stupide og unødvendige dårlige følelser såsom at være bange for at dumme sig, at føle sig genert, flov, pinlig, forkert og utryg i sociale sammenhæng

…psykisk nærvær, autenticitet og oprigtige venner…

• Når jeg bryder modstanden[i] og fortæller andre(uden hemmeligheder) hvordan jeg har det, hvad jeg egentligt føler og mener er jeg autentisk. Når jeg er autentisk, er jeg “den jeg er” – jeg er mig. Det gør andre i stand til at forholde sig til hvem jeg er, det jeg siger, føler og mener – det kan øge graden af forståelse og psykisk nærvær i mit liv fordi jeg kan være mig selv, som jeg er, når jeg er sammen med andre. Før jeg kan være bevidst autentisk, og kan formidle hvad jeg føler og mener, må jeg i grundlæggende acceptere mig selv og udvikle min selvaccept. Det vil gøre mig i stand til at mestre ordet frit til at skabe indsigt og forståelse på en både respektfuld og empatisk måde overfor mig selv og De i mine omgivelser jeg ønsker at opbygget psykisk nærvær eller et oprigtigt venskab med.

…og jeg udvikler Emotionel intelligens [i]:

Ved først at kunne tolke(forstå) mine følelsers budskab til mig, og dernæst lære at vælge en relevant voksen adfærd på følelserne f. eks:

• Føler jeg ensomhed, og lærer jeg at forstå og acceptere følelsen vil jeg erkende, at følelsen af “ensomhed” tilskynder mig til at opsøge fællesskaber og være sammen med andre mennesker, hvor jeg føler mig forstået(tryg og accepteret), god nok eller anerkendt for den jeg er (selvom frygten for at blive afvist kan skabe modstand på det)
• Sætter jeg adfærd på følelsen og opsøger fællesskaber, kan det lede til en følelse af glæde og tilfredshed, på trods af, at jeg må bryde den emotionelle modstand, dvs. ubehaget jeg  kommer i kontakt med ved at opsøge et givent fællesskab og gøre noget andet end det jeg plejer. Gevinsten kan være forøget mod, selvtillid og stolthed og ikke mindst glæde.
• Selvaccept betyder at jeg kan elske mig selv også mine skyggesider(jeg er min egen bedste ven og i stand til at møde mig selv med forståelse, tolerance, ydmyghed dvs. selvomsorg).

[i] Modstand:

En medfødt genial evne der sikrer os mod at gentage dårlige erfaringer “modvilje”

[ii] Emotionel intelligens:

• Evnen til at skelne nutidige oplevelser fra historien
• Evnen til at stoppe uhensigtsmæssige overlevelsesstrategier og selv vælge en relevant adfærd passende til situationen.

Dis-accept af os selv: 

• Accepterer vi ikke vores følelser og accepterer vi ikke os selv, kan vi komme til at hænge fast i at føle os forkerte, misforstået, dumme, flove, pinlige og uelskværdige… vi kan tage afstand til os selv og vores omgivelser ”dis-accept”.
• Konsekvensen vi kan blive hårde, fordømmende, intolerante, vi kan ikke lide os selv, blive selvkritiske og blive vores egen værste fjende i både ord, tanke og i handling(kan afspejle den adfærd vi har været udsat for). Det bremser vores evne til at acceptere os selv samt vores evne til at gøres os selv rolige, tilfredse, trygge og glade.
• Vi kan udvikle angst, miste evnen til at respektere os selv med lavt selvværd til følge.
• Vi kan miste troen på os selv samt troen på vores evner og kompetencer kan helt forsvinde og vi kan udvikle mistillid overfor os selv.

Dis-accept opstår :

Når vi ikke accepterer(forstår) følelserne vi har – det kan f. eks være vrede eller had til min mor og far, som kommer helt fra mine tidlige leveår, hvor jeg som barn oplevede at mine forældre har afvist mig, fået mig til at føle mig forkert, misforstået, dum eller har svigtet mig på andre emotionelle områder igennem deres adfærd overfor mig.

Kan jeg ikke forstå eller acceptere følelserne jeg oplever i min krop, vil jeg have svært ved at være med dem. Det kan føre til et stærkt indre ubehag at jeg bliver bange og utryg resultatet bliver at uhensigtsmæssige overlevelsesstrategier[ii] kan tage ubevidst over, for at komme væk fra det indre emotionelle ubehag jeg oplever i kroppen.

Bemærk: Fortrængt emotionel energi kan gøre os syge eller kan sætte gang i brug af energi ”Rastløshed, kedsomhed eller utålmodighed.

Har jeg ikke et emotionelt udviklet sprog, kan det være svært at forstå mig selv og derved opbygge selvaccepten. Det vil gøre det svært for mig at formidle til andre hvordan jeg har det og gøre mig ensom, når jeg ikke er stand til at skabe forståelse og tryghed med dem jeg ønsker nærhed og kærlighed sammen med.

Jeg kan blive uoprigtig omkring mine følelser(u-autentisk), jeg kan udvikle dis-accept af mig selv (selvhad, føle mig forkert), jeg kan opbygge en følelse af indre utilfredshed, ensomhed og måske ind- eller udadvendt vrede, irritation og frustration, fordi jeg ikke kan acceptere(forstår) mig selv eller forstår følelsernes budskab.

Jeg kan ubevidst undlade at sætte en relevant voksen adfærd på følelserne fordi jeg ikke har lært andet eller fordi jeg ikke har optrænet indflydelsen til at stoppe irrelevant barnlig adfærd, f. eks i form af forskellige overlevelsesstrategier[ii] (tale intolerant, fordømme, kritisere, nedladende til mig selv eller til mine omgivelser, straffe mig selv fysisk eller psykisk).

[i] Emotionel intelligens:

Evnen til at skelne nutidige oplevelser fra historien

Evnen til at stoppe uhensigtsmæssige overlevelsesstrategier og selv vælge en relevant adfærd passende til situationen.

[ii] Overlevelsesstrategi:

En måde vi som børn eller voksen lære at handle på, så vi undgår at komme i følelser vi ikke er i stand til at håndtere (har lært) handle på med en relevant voksen adfærd.